En spændende eller praktisk gave til den rejsende vil gøre rejsen mere komfortabel, og du vil blive husket, hver gang gaven tages i brug. Vi vil gerne hjælpe dig med at finde den perfekte gave til den globetrotter, du kender. Find den perfekte gave til den rejsende her.
Der er forskel på, om du skal finde på en gave til vennen, der snupper en afbudsrejse 3-4 gange om året, eller om din ven tager på mange, lange rejser til steder, hvor næsten intet mennesker før har trådt. Det eneste der gælder for begge rejseformer, er, at det gøres af lyst.
Det er udlængsel, der driver den rejseglade. Og ligesom med alle andre interesser og hobbyer, så er den perfekte gave, en gave der tager udgangspunkt i din vens interesse – at rejse. Er du på jagt efter mere inspiration, end du finder herunder, så tag et kig på gaveinspiration.dk.
Gave til rejsende – afbudsrejsen eller den planlagte rejse
Hvad end rejsen er planlagt minutiøs til mindste detalje, eller det er en spontan indskydelse fredag aften ved computeren, så er der nogle ting, der skal være tjek på inden og under rejsen. Ting, som du kan forære i gave.
- Toiletsager – En god toilettaske med de nødvendige toiletsager – hårshampoo, barberskum, tandpasta, tandbørste, skrabere osv. er en perfekt gave til den rejsende. Er din ven den spontane type, er det især rart at have et ekstra sæt af det hele, så han/hun ikke skal pakke det, hver gang rejsetrangen melder sig.
- Bagagevægt – Med en bagagevægt kan din rejselystne ven selv veje sin bagage hjemmefra, så han/hun er sikker på, at bagagen ikke vejer for meget, så der bliver unødvendige ekstraudgifter forbundet med rejsen.
- Pengebælte eller -kat – Det er en ekstra sikkerhed at fordele dine værdier over flere steder, når du rejser. F.eks. en taske rundt om livet, en pung rundt om halsen osv. På den måde vil hele formuen ikke være tabt, hvis uheldet – og tyven – er ude.
- Paraply – Paraplyen er altid den ting, du glemmer, når du skal ud at rejse. Og ja, du kan købe en, når du kommer frem. Men medmindre du samler på paraplyer, så er der grænser for, hvor mange paraplyer du har brug for. Giv den rejsende en sammenklappelig paraply i gave, som kan ligge fast i kufferten, så bliver den aldrig mere glemt.
Gave til globetrotter
Globetrotteren rejser som regel let. Der er kun det allermest nødvendige i rygsækken, for det skal være nemt at komme rundt fra sted til sted. Her vil det være omsonst at give en stor, flot rejsekuffert, som blot vil være til besvær eller blive ødelagt. Globetrotteren har med garanti allerede købt sin yndlingsrejsetaske, som måske ovenikøbet bringer held på turen.
- Rejsekikkert – Der er altid meget nyt at kigge på, når fremmede steder besøges. Men noget af det kan være langt væk. Med en rejsekikkert om halsen går din ven ikke glip af selv de mindste detaljer.
- Powerbank – At telefonen virker, er endnu vigtigere, når du er langt fra alt, end i hverdagen. En god powerbank, der kan give ekstra strøm, når din ven er på opdagelse på egen hånd, kan blive en livline og er derfor en betænksom gave.
- Kompas – Skal din ven helt ud i vildmarken på egen hånd, får han/hun brug for et kompas. Måske er det allerede indkøbt, men hvis ikke er det en oplagt gave, som vil blive brugt igen og igen.
- Overlevelseskit – Hvis din ven virkelig går efter ekstremer, så køb eller lav ham/hende et overlevelseskit. Det skal ikke fylde for meget, for det skal være nemt at have med. Det kan indeholde ting som minilommelygte/pandelampe, foldekniv med mange funktioner – oplukker, sav, saks osv. – plaster og forbinding, sysæt, fiskesnøre, et termisk tæppe m.m.
Med én eller flere af gaveidéerne herover kan du trygt sende din ven ud at rejse, og at rejse er at leve, som H. C. Andersen så poetisk udtrykte det.