De fleste har nok erfaret, hvad det kan betyde at få, eller ikke få, en god nats søvn. Hvis man ikke sover godt om natten, kan det være svært at fungere ordentligt om dagen. Man kan føle sig træt og uoplagt, og det kan være svært at koncentrere sig om det, man skal lave. Her ser vi på forskellige aspekter omkring netop det at sove godt om natten, så læs med og få gode råd til din søvn.
At føle sig som en grillkylling
Der kan være flere grunde til, at vi nogle nætter sover dårligt. Hvis vi ikke har fået nok at spise til aftensmad eller tankerne kører rundt i hovedet, kan det være svært at finde ro. Da kan man føle sig som en fransk grillkylling, når man ligger og roterer rundt i sengen. Selve sengen har også stor betydning for de fleste menneskers søvn, og kan således være medvirkende til, at man sover enten godt eller dårligt.
Smag og behag
Men hvilken seng skal man vælge? Det afhænger fuldstændigt af, hvad man kan lide, og ikke to mennesker er ens. Nogle mennesker sover bedst på en hård madras, mens andre ikke kan få den blød nok. Uanset hvad kan du finde hjælp til at vælge hos Sengeguruen, hvor der også er en seng, der passer til dig. Selv i en dobbeltseng, hvor den ene foretrækker et hårdt underlag og den anden et blødt, er der muligheder, således at begge kan være sikre på at få en god nats søvn og være friske næste dag.
En dårlig seng på ferien
Netop det at være frisk næste dag kan betyde meget for, hvordan dagen forløber. Mange har nok prøvet at være på ferie og sove i en dårlig seng. Da kan man være sur og tvær næste dag og næsten føle, at dagen er spildt, og det er en skam, når man er på ferie. På mange hoteller er sengene ofte meget bløde, men dette er en misforstået luksus, da ikke alle foretrækker en blød seng, men sover bedre i en hård.
På samme måde kan man også opleve, at man på ferien har sovet i en rigtig god seng, og derfor får en god dag efterfølgende, hvor man føler sig frisk og fyldt med energi. I nogle tilfælde kan man nærmest blive inspireret og få lyst til at købe en seng magen til den på feriestedet.
En ond cirkel
Selvom sengen har en stor betydning for vores velvære, er det dog ikke det eneste, der har indflydelse på vores søvn. Mange ældre mennesker sover dårligt om natten, og det kan være en af grundene til, at man så ofte ser seniorer, der i løbet af dagen falder i søvn igen og igen og nærmest ikke kan se TV i fem minutter uden at falde i søvn.
Her er der tale om en ond cirkel, for hvis man sover dårligt om natten, bliver man træt om dagen. Har man sovet meget i løbet af dagen, kan man ikke sove om natten, og sådan fortsætter det. Noget kan tyde på, at der også er andre ting i spil som at mange ældre spiser for usundt og dermed ikke får brændstof nok til at holde sig vågne om dagen. Herudover ser man mange unoder hos ældre, som bestemt ikke fremmer en god søvn.
Sluk for skærmene
Disse unoder kan dreje sig om at se TV lige indtil de skal i seng, og netop det blå lys fra fjernsynet er noget, der får hjernen til at tror, at den skal være vågen. Også de input, man får fra fjernsynsudsendelserne kan bidrage til tankemylder, når man ligger i sengen og prøver at falde i søvn. Man anbefaler derfor at slukke for både TV, telefon og computer en time før sengetid for at få ro på og komme ned i gear. Det er heller ikke tilrådeligt at lade clockradioen spille løs, mens man ligger og sover.
Mange kan heller ikke falde i søvn, når de har drukket kaffe, så det kan man også prøve at afholde sig fra efter klokken fem. Endelig bør man også sørge for, at der er luftet godt ud i soveværelset, inden man kravler ned under dynen og slukker lyset, således at luften er frisk til søvnen.