Solskinsrejser

Guide til Korfu

Korfu er den andenstørste ø af De Ioniske Øer. Øen ligger oppe ved Albanien og Grækenland, og det er muligt at sejle til øen fra Italien.

Da Korfu ligger mere nordligt end de andre øer, som turister normalt tager til, så er det også lidt mere køligt om efteråret. Om sommeren føles det på samme måde som de andre øer, så du skal ikke være bange for at tage hertil, hvis du har brug for godt vejr.

Flotte hustage på Korfu

Flotte hustage på Korfu

Flotte strande på Korfu

Der er en række flotte strande på Korfu. Hvis du bestiller hotel hjemmefra, kan du vælge et tæt på følgende strande: Dasia og Ipsos, Glifada, Pelekas, San Stefanos stranden, Barbati stranden, Chalikounas, Prasoudi og Mesongi.

Det burde være ligetil at finde et hotel tæt på en strand, og det vil da også være noget, som alle hoteller reklamerer med, da de gerne vil have, at du tager dertil.

Selvom du bor ved et hotel nær en flot strand, så vil vi stadigvæk anbefale dig at besøge nogle af de forskellige strande. Du kan finde udflugter til de forskellige strande gennem dit hotel eller lokale turistbureauer.

Dasia og Ipsos er en smal stenet strand, som er virkelig flot. Stranden Barbati har noget rigtig flot vand, som er helt krystalklart. Stranden ved Prasoudi er mindre turistet end de fleste andre strande, og der er høje klipper rundt om stranden.

Det skal du se

Korfu har både masser at se og masser ting at opleve. I byen Korfu, som har samme navn som øen, bør du se den gamle bydel. Den er på UNESCOs Verdensarvsliste. I samme by finder du også en gammel fæstning bygget af byriget Venedig, som sad på en stor del af de græske øer. De har bygget fæstningen på flere græske øer.

Generelt er der mange ting at se i Korfu by, og vi vil anbefale, at du tager et par dage i byen, hvis du ikke har valgt at bo i den. Ofte vælger de fleste at bo på nogle af de mange resorts og så tage på en 1-2 dages udflugt til byen Korfu.

Sjove turistaktiviter

Hvis du har børn, kan det anbefales, at du tager en tur til vandlandet Aqualand, som ligger ved Agios Ioannis. Det er ikke et særligt stort vandland, så det kan kombineres med at lave andre ting samme dag.

Øen er kendt for masser af steder, hvor du kan få massage og dyrke meditation. Du finder disse steder i alle byer. Selv hvis du ikke har prøvet meditation før, vil vi anbefale det, da det er en god oplevelse.

Vi anbefaler også, at du går The Corfu Trail eller på dansk Korfu stien. Det er en sti, som blev lavet i 2001, som er på hele 220 km. Den er virkelig populær, da der ikke her er en masse kæmpe hoteller, og det gør turen til en unik oplevelse, hvis du gerne vil se Korfu fra sin smukkeste side.

Agios Ioannis

Agios Ioannis

Læs yderligere

Læs også vores overordnede artikel om Grækenland, vores artikel om hovedstaden Athen, samt vores mange gode guides til de andre græske øer. Find links herunder: