Solskinsrejser

Guide til Zakynthos

Zakynthos er en af Grækenlands mest værdsatte skatte. Denne lille ø, som i folkemunde kaldes Zante, ligger 16 kilometer fra Peloponneses vestlige kyst i det Ioniske Hav. Mens Zakynthos er kendt for sit “festmiljø”, er det også spækket med billedskønne strande, turkisblåt vand, græsk mad, der får tænderne til at løbe i vand, og en rig historie, der kan tilfredsstille enhver slags rejsende.

Der er så meget at gøre i Zakynthos, at det eneste problem, du får, er at forsøge at beslutte, hvor meget du kan klemme ind i rejseplanen. Her er nogle få ideer til at få dig i gang:

Navagio strand – Skibbrudsbugten

Denne bugt ligger på den nordøstlige del af øen og vil i høj grad være en af de smukkeste attraktioner, du vil se. Lokalbefolkningen vil fortælle dig, at det er Grækenlands mest fotograferede ø, og når du kommer hertil, vil du se hvorfor.
Denne storslåede bugt er omgivet af klipper og ligner en eksotisk ø fra en James Bond film. Den kaldes Skibbrudsbugten på grund af et stort forlist skib, der ligger midt på stranden. Havet er intet mindre end betagende og sandet er blødere end flormelis. For at komme dertil, er du nødt til at tage med et krydstogt eller arrangere en privat udflugt.

Navagio strand

Navagio strand

De Blå huler

De Blå huler ligger på øens nordligste punkt. Denne seværdighed er kendt for udsigten over det klare blå hav. Farvens intensitet kommer sig af, at himlen afspejles, hvilket igen reflekteres af hulernes vægge, så det danner et fortryllende safiragtigt lys. Du kan komme dertil i en lille båd, som du går ombord på i Agios Nikolaos eller som del af et krydstogt.

De Blå huler

De Blå huler

Nyd det græske køkken

En kulturlektion, du hurtigt vil få lært, er grækernes kærlighed til deres mad. Hvis du elsker at spise, skal du nok komme til at fornøje dig. Grundlaget for det lokale køkken i Zakynthos er stærke krydderier og den måde, deres olivenolie fremstilles på.
Regn med at spise masser af kød, fisk og skaldyr. Regn med en ordentlig portion tzatziki, olivenolie, aubergine og ost. Mere end noget andet skal du regne med at græsk mad er TUNG. Hvis du tæller kalorier, er Zante måske ikke stedet for dig. Der er nogle få bemærkelsesværdige retter, der vil få dig til at forelske dig i det lokale køkken, nemlig:

  • Moussaka – En berømt ret lavet af aubergine, bechamelsovs og hakket kød
  • Stifado – En græsk gryderet lavet af oksekød eller lam, løg, tomater, hvidvin, kanel, hvidløg og oregano
  • Tyropitakia – Miniaturekager fyldt med fetaost
  • Bougatsa – En butterdej fyldt med flødeskum og generøst overdrysset med flormelis

Zakynthos by

Zakynthos’ hovedstad ligger på øens østkyst, og du må ikke gå glip af den. Desværre blev en stor del af dens klassiske bygninger ødelagt i jordskælvene i 1953, men man mærker stadig dens rige historie, når man går gennem de brolagte gader og torve.

Du vil blive charmeret af de mange caféer, lokale bagerier, butikker og smykkeforretninger, der synes at dukke op ud af den blå luft, når du spadserer rundt i gaderne. Vi vil varmt anbefale et besøg til byens største kirke, Agios Dionysios. Hvis du gerne vil nyde storslåede udsigter af byen og havnen, kan du tage op til Bohali landsbyen og ind i det venetianske slot. Selvom det også blev ødelagt af jordskælvet, er ruinerne af dette slot stadig et besøg værd, og det er alletiders sted at tage et souvenirbillede.

Tag ud til den lille landsby, Anafonitria

Denne lille landsby er hjem for et byzantinsk munkekloster fra det femtende århundrede. Det er bygget til ære for Zakynthos’ skytsengel, Agios Dionysis, og det var det sidste sted, han boede, før han døde. Det er bestemt turen værd.

Tag ud til den lille landsby, Anafonitria

Tag ud til den lille landsby, Anafonitria

Læs yderligere

Læs også vores overordnede artikel om Grækenland, vores artikel om hovedstaden Athen, samt vores mange gode guides til de andre græske øer. Find links herunder: