Vil du i gang med at snorkle eller overvejer du at opgradere til særligt effektivt og komfortabelt snorkeludstyr? I denne artikel kommer vi ind på, hvad du skal kigge efter, når du vælger snorkel. Her kommer vi også ind på, hvordan du vælger den bedste børnesnorkel, hvordan du bedst kan undgå at få vand i snorklen samt hvordan du får den bedste snorkel oplevelse.
Snorkel med ventil
Til snorkling kan du både vælge snorkel med eller uden ventil. Forskellen kan være svær at gennemskue, indtil du er under vandet. En snorkel med ventil hjælper dig med at få væsentlig mindre vand ind i snorklen, og er samtidig lettere at tømme for vand.
I stedet for at puste vandet hele vejen ud gennem snorklen, kan du nu åbne ventilen, så vandet kommer direkte ud.
Er du nybegynder, vil en snorkel med ventil være at foretrække, da det giver dig en mere ugeneret snorkel oplevelse, og gør det derfor lettere for dig at nyde turen. Som ekstra bonus, er mange snorkler med ventil udstyret med et særligt behageligt mundstykke af silikone, som vil være en opgradering fra det almindelige mundstykke på snorkler uden ventil. Det gør det mere behageligt at snorkle under vandet i længere tid.
Børnesnorkel
Børns lungekapacitet er væsentligt mindre end voksnes. Derfor er det vigtigt, at de skal bruge færre kræfter for at kunne trække vejret gennem snorklen. Det er en børnesnorkel specialdesignet til. Er barnet under 145 cm høj, bør I derfor anskaffe en børnesnorkel.
Mange børnesnorkler er også udstyret med ventil, som vil give barnet en ekstra behageligt og ubesværet snorkel oplevelse, og åbne muligheden for, at barnet bliver en rigtig vandhund.
Dykkermaske med snorkel
Vil du ud på længere snorkelture, kan det være ubehageligt at snorkel og dykkermaske er adskilt, og man er nødt til at justere på dem, mens man snorkler. Derfor er det også muligt at få sig en dykkermaske med indbygget snorkel. Nu placeres snorklen let og præcis hvor den skal, og du undgår at snorklen sidder skævt, så der pludselig kommer en masse vand ind.
Dykkerbriller eller dykkermaske?
I svømmehallen er du højst sandsynligt vant til at bruge dykkerbriller til din svømning. Disse kan også sagtens fungere til snorkling for en kort snorkling. Ønsker du en mere behagelig oplevelse, hvor du kan snorkle i længere tid og få et godt overblik, vil du se en tydelig forbedring med en dykkermaske. Her vil dykkermasken også føles mindre stramtsiddende, og du kan opnå så meget komfort, at du helt glemmer at du har masken på.
Undgå vand i snorkel med bølgebryder eller dry snorkel
Hvis du helt ønsker at undgå vand i snorklen, kan du anskaffe en bølgebryder eller dry snorkel. I denne type snorkel er det ikke muligt for vandet at indtrænge, og du vil få en helt uforstyrret snorkel oplevelse. Disse udvikles også til børn, som kan være en god ide, for at barnet undgår at få saltvand i munden.
Dykkermaske med styrke
Det kan virke meget besværligt at være brille- eller linsebærer, og samtidig bidt af snorkling.
Når du har linser på under vandet, bag ved dykkerbrillerne, vil dit syn være nedsat grundet det ekstra glas, og koralrev og farverigt liv på havbunden kan virke meget sløret.
Heldigvis er der en redning! Der udvikles nemlig dykkermasker og dykkerbriller med styrke.
Det ekstra man skal betale for at få styrke i en dykkermaske er overkommelig lav, og du kan bestille dykkermasken præcis efter dine specifikationer. Også hvis du bruger forskellig styrke på hvert øje. Nu vil du kunne se krystalklart under vand og forskønne din snorkel oplevelse med fantastiske syn. Læs mere om dykkermasker med styrke.