Solskinsrejser

Guide til Tenerife

Med position som den største af de kanariske øer har Tenerife en speciel plads i øgruppen, og dette kan man også godt fornemme, når man er på øen. Der er flere lokale folk, der er vant til turister og gerne hjælper dig med diverse ting, og du kan helt sikkert finde gæstfrie beværtninger til højre og venstre. Dertil kan du tillægge det fantastiske klima og de forbløffende strande, der gør øen til et yndet rejsemål for rigtig mange. Derfor har vi lavet denne guide, der kan hjælpe dig til et godt ophold med oplevelser på ferieøen Tenerife!

Seværdigheder & Oplevelser

Tenerife er selvfølgelig bedst kendt for badebyerne og strandene, men øen har også meget mere og andet at byde på, hvis du bliver træt af stegende hede på en åben strand. Der er både kulturelle oplevelser og naturrige områder, der kan gøre opholdet meget interessant. Dette vil vi se nærmere på herunder, hvor vi har udvalgt et par seværdigheder, som du bør opleve på øen!

– Det vulkaniske bjerg Teide
En af de helt store naturoplevelser på Tenerife er det vulkaniske bjerg Teide. Teide er ikke et hvilket som helst bjerg, da det faktisk er Spaniens højeste, og som dermed også har de bedste betingelser for et rigt naturliv. Du kan gå på opdagelse på bjerget, hvor du med dine egne øjne kan opleve denne biodiversitet og det helt specielle landskab, som gør bjerget og området omkring helt enestående. Du kan udforske bjerget fra bund til top, hvor du ydermere opnår en fantastisk udsigt over hele øen Tenerife. Det er en helt speciel følelse, nærmest at stå med verden for sine fødder, og du vil helt sikkert føle dig som herren over det hele. Vi kan ikke love, at du bliver herre over det hele, men du skal i hvert fald opleve følelsen på toppen af Teide!

– Hval- og delfinsafari
Noget andet, som du simpelthen ikke kan komme udenom, når du er på øen, er opleveser på og omkring det fantastiske hav. Én af disse er særlig speciel for os danskere – nemlig hval- og delfinsafari, der ikke ligefrem kan opleves i det danske farvand. Du kan for en pose penge komme ud på en båd, hvor kaptajnen ved, nøjagtigt hvor delfinerne og hvalerne kan findes, og du vil med garanti finde ud af, at det er en kæmpe oplevelse, at se hvalerne komme til overfladen, og delfinerne springe i vandet ved siden af dig. Det giver en form for barnlig glæde at opleve de fantastiske, mytologiske dyr, springe rundt om ørerne på dig, og vi kan simpelthen ikke finde nogen anden oplevelse, der kan overgå denne. Du kan opleve større og mindre hvaler, f.eks. grindehvaler og op til kaskelothvaler, hvilket giver en uforudsigelig oplevelse hver gang du er heldig at få love at opleve det!

Strande

Strandene er helt sikkert et af de punkter, som gang på gang bliver fremhævet, når man læser omkring Tenerife – og dette er da også berettiget! Tenerife er hjemsted for nogle af de mest uberørte og fantastiske strande på kloden, og her er det især værd at bemærke ordet “uberørte”. Strandene står stort set, som de gjorde, da turisterne begyndte at strømme til øen, og dette er meget sjældent og forfriskende for mange. Du får dermed optimale muligheder for at opleve solen spejle sig i det turkisblå vand, mens du ligger på det helt gyldne sand, der er sprødt og dejligt at opholde sig omkring. Med andre ord bliver du helt sikkert ikke skuffet over strandene på Tenerife.

Vejret

Tenerife har et fortræffeligt vejr, hvilket især kommer sig af dens placering som en af de kanariske øer. Vejrmæssigt topper øen i sommerperioden mellem maj og september, hvor du får utrolig stabilt sommervejr. I netop sommermånederne kan du forvente temperaturer på mellem 28 og 30 grader, hvilket da lige er til at holde ud! I vinterhalvåret er temperaturerne også høje – de kommer aldrig under 20 grader.
Det er helt sikkert bedst at besøge øen i sommerhalvåret, hvor du, udover de højeste temperaturer, får stabilt og godt vejr hver dag. Der er sjældent regnvejr i sommeren, og du kan forvente op til 320 solskinstimer HVER måned. Dette slår den danske sommer til hver en tid, men desværre holder dette vejr ikke hele året rundt. I vinterhalvåret kommer regnen nemlig med op til 9 hele dages regn pr. måned. Vi anbefaler derfor, at du tager til Tenerife i sommeren, hvis du søger varmt og solrigt vejr.

Maden

Maden på Tenerife er endnu engang et eksempel på det fusionskøkken, som især præger det kanariske køkken generelt. Du kan få fantastiske gryderetter med en voldsom intens smag, der bærer præg af sydeuropæiske ingredienser, som i høj grad bliver blandet med afrikanske krydderier og tilberedningsmåder. Du bliver altså højest sandsynligt positivt overrasket, hvis du tør give dig i kast med de lokale specialiteter. Når det så er sagt, så bærer maden på øen også præg af turismen, hvilket betyder, at du langt de fleste steder vil finde internationale retter fra f.eks. Italien, Japan osv. Er du ikke meget til forandringer, kan du altså også få stillet din sult med mad, som du kender, og som ydermere er tilberedt til perfektion!

Prisleje

Som endnu en af de kanariske øer, så er Tenerife hverken et dyrt eller et billigt sted at befinde sig. Tenerife er som de andre øer et toldfrit område, og du vil derfor kunne spare mange penge på cigaratter, alkohol og parfume! Dette er dog kun en lille del af det, som du vil bruge dine medbragte Euro på, men heldigvis er Tenerife generelt en smule billigere end Danmark. Du kan spise godt med en to-retters menu på restaurant til omkring 120-150 kroner, hvilket slet ikke er så galt, og du kan ligeledes finde rigtig gode priser på tingene, hvis du søger lidt væk fra de turistprægede områder på øen!
På hotellerne og i de turistprægede områder er priserne dog næsten identiske med de danske priser – pga. den massive efterspørgsel i området.

Læs også

Læs også vores generelle guide til Spanien og området Costa del Sol.

Læs desuden om de andre spanske øer Mallorca, LanzaroteGran Canaria og Fuerteventura.