Bangkok er med sin centrale beliggenhed og byens status som hovedstad et vigtigt trafik knudepunkt for Thailands bus og tog trafik. Denne trafikmæssige situation giver adskellige muligheder for på dagsudflugter at opleve Thailand udenfor storbyen. Historie, kultur og thailændernes dagligdag på landet er nogle af mulighederne. Thailandguiden giver dig her en vejviser til de mest populære dagsudflugter fra Bangkok.
Find din rejse til Bangkok her
Ayutthaya
Det ligger ca. 80 km. nord for Bangkok.
Holder du af historie og smukke tempelruiner, kan du få en rigtig dejlig dag i idylliske Ayutthaya. I over 400 år fra 1350 til 1767 var Ayutthaya Thailands hovedstad og byen voksede sig med tiden til en af Østens mægtigste byer, der i sin storhedstid havde omkring en million indbyggere.
Ayutthaya er bl.a. opført på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Omgivet af tre små floder er Ayutthaya opført på en ø, som gennem tiderne er blevet prydet med utallige attraktive, smukke templer og paladser. Ayutthaya betydning som hovedstad sluttede brat, da de gamle arvefjender, burmeserne, satte ild til byen og bortførte kongen og en stor del af den royale familie.
Anbefalelsesværdig er en tur med FDM Travel, som byder på en 25 km. dejlig lang cykeludflugt Fra Ayutthaya til Bang Pa In på cykel som efter afhentning i Bangkok tager sit udgangspunkt fra Ayutthayas vigtigste og smukkeste tempel og paladsruiner inden cykelturen går til Kong Chulalongkorns tidligere sommerpalads i Bang Pa In.
Find din rejse til Bangkok her
Transport
Turen til Ayutthaya tager omtrent 2 til 2½ time. Fra hovedbanegården Hualampong kører tog næsten en gang i timen fra kl. 07.00 til 22.00 hver dag. Busser afgår fra den nordlige busstation Moh Chit ca. hver halve time fra omkring kl. 05.00 til kl. 22.00.
Lopburi
Det ligger ca. 155 km. nord for Bangkok.
Lopburi kaldes også “abebyen” for i Lopburi render små hellige Macaques aber rundt overalt, specielt i den ældre del af byen – så hold kameraet tæt til kroppen. Lopburi har en lang og spændende historie, der kan dateres helt tilbage til den 6. århundrede og er du facineret af historie eller smukke ruiner er denne udflugt “et must”. Den gamle bydel, som groft sagt er området er området mellem banegården og Lopburi River, byder på flere ældre tempel og paladsruiner – hvor de fleste kan dateres tilbage til khmer riget, som regerede byen mellem det 10. til 13 århundrede, og dermed finder du her også en anden byggestil end de fleste templer og paladser i Ayutthaya. Senere i historien blev Lopburi også brugt som tilflugtsted for Kong Narai af Ayutthaya, der i årerne 1665 til 1677 byggede sig et imponerende palads, hvis smukke ruiner stadig er en del af Lopburis største attraktioner.
Find din rejse til Bangkok her
Transport
Turen til Lopburi tager omtrent 3 timer. Fra hovedbanegården Hualampong kører tog næsten en gang i timen fra kl. 7.00 til 22.00 hver dag. Busser afgår fra den nordlige busstation Moh Chit ca. hver halve time fra omkring kl. 06.00 til 19.00.
Kanchanaburi – River Kwai broen
Den ligger ca. 130 km. vest for Bangkok.
Naturen i Kanchanaburi provinsen er helt superb med smukke bjerge, floder og jungler – hvilket også giver turen fra Bangkok et flot sceneri jo tættere du kommer på provinsen. Med japanernes ivrige ekspansionslyst under anden verdens krig blev “dødens jernbane” opført fra Thailand til Myanmar hvor P.O.W. fangerne, der opførte jernbanen, døde som fluer i tusindvis undervejs.
Krigshistorien er naturligvis en væsentlig del af oplevelserne i Kanchanaburi foruden naturen. Hvis du ankommer med bussen (som er det nemmeste), kan du lave en slags “tre-trins-raket” for en begivenhedsrig dag. For ikke langt fra busstationen ligger nemlig det bevægende museum JEATH Museum der er opført i en stråhytte og afspejler de forhold, P.O.W. fangerne levede under.
Halvvejs mod River Kwai broen et par km. borte ligger lige overfor togstationen krigskirkegården Allied War Cementary med næsten 7000 gravsten. Dagen skal naturligvis afsluttes med at gå over den verdensberømte River Kwai bro og måske aflægge det noget forvirrende museum lige ved siden af broen et besøg.
Vores samarbejdspartner FDM Travel har fra Bangkok en spændende dagsudflugt til Kanchanaburi; River Kwai, elefantridning og rafting der undervejs byder på både besøg på krigskirkegården, en togtur på en af de smukkeste tog strækninger i Kanchanaburi, rafting og elefantridning.
Transport
Turen til Kanchanaburi tager 2 til 3 timer. Fra Thonburi togstation kører tog 2 gange om dagen p.t. kl. 07.45 og 13.55. Fra Hualampong kører tog i weekender og ferieperioder kl. 06.30. Busser afgår fra den sydlige busstation Sai Tai Mai ca. hver halve time fra. kl. 05.00 til kl. 22.00. Fra nordlige busstation Moh Chit ca. en gang i timen mellem kl. 05.00 og 16.00.
Find din rejse til Bangkok her
Pattaya
Den ligger ca. 150 km. sydøst for Bangkok.
Pattaya er Thailands absolut mest berygtede festby. Det er herfra aviser og fjernsyn rapporterer, når de beretter om turismens negative sider. Men måske du har lyst til selv at se “Rock & Roll City” og få et indtryk, hvad Pattaya rent faktisk går ud på.
Slå vejen forbi de populære sidegader mellem Second- og Beach Road. Nyd en kold øl på stranden og slut af i festgaden over dem alle “Walking Street” med masser af live musik, go – go barer og diskoteker – men pas på klokken hvis du planlægger at være tilbage i Bangkok samme dag.
Transport
Turen til Pattaya tager omtrent 2 timer. Busser afgår fra den østlige busstation Ekkamai fra kl. 06.00 til kl. 21.00.