Solskinsrejser

Buddhismen i Thailand

Buddhismen er Thailands religion og fylder meget både på det politiske plan og i den thailandske hverdag. Munkene med deres orange kutter ses  i overalt i gadebilledet. Det er almindeligt, at unge drenge i 16 årsalderen påfører sig de orange farver og fuldfører en 2-4 ugers  periode, hvor de lever som munke.

Det svarer lidt til at blive konfirmeret. For at blive ordineret som munk skal man følge over 100 leveregler. Disse leveregler er meget omfattende og indbefatter, at de ikke må danse, drikke alkohol , se film og teater eller sove på en blød seng. De fleste munke er 20-21 år, når de begynder i kloster. For de fleste thailændere er reglerne dog mere lempelige. De bruger dog munkene som rådgivere og køber amuletter til alle mulige formål. Som udlænding kan man godt tage en snak med en munk, hvis man møder nogle i nærheden af historiske seværdigheder,  og de virker imødekommende.

En munk skal altid mødes med et wai, et buk, men de gengælder ikke hilsenen. Dett sker for at skabe respekt for munkene, der har en høj position i det thailandske hieraki. Munkene arbejder normalt ikke, men nogen laver amuletter, som de sælger videre, ligesom andre fungerer i en rolle som rådgivere som de tager sig betalt for. Munkene ernærer sig desuden ved, at lokalbefolkningen giver dem mad, som de tager med i en stofpose.

Grundlæggende handler buddhismen om at stoppe lidelse i livet. Derfor er mange buddhister smilende, venlige og omsorgsfulde, da de så ikke får stress  af en konfliktfyldt og psykisk hård tilværelse. Det, der i følge buddhismen skaber uro og negative følelser, som de kalder lidelse, er illusioner om tilværelsen. Ved at se livet, som det er og ikke, som det burde være, skaber buddhister et liv, der ikke plages af forventninger, der ikke opfyldes.

Et redskab, som buddhister og særligt munke benytter sig af, er meditation. I stilhed lærer buddhister sig selv og sine følelser at kende og  kan derfor vurdere en situations påvirkining på sindet bedre. Dette skaber overskud til at tage nogle valg, der tilgodeser  de indre værdier. Således er buddhister tit afslappede og til stede i nuet, da de undgår situationer, som de egentlig ikke har lyst til. Derudover er det at vælge i livet og være bevidst om følgerne meget vigtigt.

Begrebet karma og det mindre kendte samsara er, sådan som thailænderne forstår det, årsagen til, at man bliver glad eller ked af det. Ved det rigtige valg, karma, skaber man det rigtige resultat samsara. Når man så nogle gange siger, at en person har god karma, er det egentlig lidt misvisende, da buddhister ikke tror på, at man bare er god eller ond, glad eller ullykelig, fordi det bare er sådan, men derimod, at man skaber sin egen lykke gennem omtanke og valg og fravalg. Et punkt, hvor begrebet god karma alligevel er rigtigt, er i form af medfødt karma fra sine forældre. På dansk den sociale arv, der jo betyder en god del for, hvordan ens liv bliver. Nogle af de fravalg, thailændere tager, er alkohol og andre rusmidler, som de fleste thailændere kun indtager i meget moderate mængder. Formålet med denne afholdenhed og gode gerninger som at give almisser til munke er at blive genfødt.

Genfødsel er et centralt begreb i buddhismen,  og for de fleste thaier er det en indlysende sandhed, at sjælen tager bolig i et nyt menneske,  når man dør. Man kan således genfødes ind i en god familie, hvis man udfører gode gerninger i sit liv. Men man kan også risikere at blive genfødt som et dyr, hvis man virkelig har været ond. Således ligger det i ens egne hænder, hvad der sker efter døden, mens man i kristendommen frelses alene ved guds nåde. Er man den rene engel i sit liv, kan man blive et spirituelt væsen eller en dæmon og således komme et skridt tættere ved endemålet for alle buddhister: nemlig nirvana, det totale ophør af lidelse. Når man når nirvana, genfødes man ikke længere, nirvana er en evig kærlighedstilstand. Men kun få mennesker opnår nirvana gennem få genfødsler.

Siddartha Buddha er den centrale skikkelse i buddismen og hans opnåelse af nirvana-tilstanden i levende live, står som det store mønster for de thailandske buddhister. Buddha var en historisk prins, der formulerede læren om den gyldne middelvej. Ved at udvise moderation er man bedre i stand til at se livets sandhed og sådan tage bedre valg for sig selv og sine medmennesker.  At moderere sit forbrug og sit behov for nydelse betyder bland andet at knytte sig mindre til materielle ting, da de kan bortkomme og som sådan skabe sorg. Det er bedre at være forberedt på, at tilværelsen er foranderlig, og at ens økonomiske situation kan forandre sig. Ligeledes er det vigtigt for buddhister at glæde sig, når der er grund til det, og blive ked af det, når der er dårlige tider. Samtidigt troede Buddha ikke på at man opmåede glæde ved askese, fornægtelse af fysiske behov. Buddha er i virkeligheden en betegnelse for en der har nået nirvana og siden hen lærer folk hvordan de når det samme. Således var Siddharta Buddha den femte i rækken der havde denne titel. Måske er det derfor bedre at tænke på Buddhaer som en slags helgener.

Wat Phra Kaew ligger tæt ved floden nær Khao San Road i området Bhanglamphu.  Det er det største tempel i Bangkok og er rigt udsmykket med ædelsten og guld. Her kan man finde en ca 30 meter lang liggende udgave af Buddha. Man skal huske at tage sine sko af ude foran , hvor man går indenfor i templet. Desuden bør man  være stille, helst have lange bukser på som mand, mens kvinder ikke bær være for udfordrende klædt. Wat Phra Kaew eller Grand Palace er bestemt et besøg værd og man bør afsætte 1 time som minimum pga de mange turister og områdets størrelse. Når man tager derhen, vil man måske blive mødt af lokale, der siger at templet er lukket, men de er bare ude på at sælge dig et jakkesæt eller andre varer. Lyt ikke til dem, templet har åbent i dagtimerne de fleste dage om året. Mange andre mindre templer er åbne for turister, de fleste ligger i området Banglamphu. Desværre kører metroen ikke dertil, men man kan få en taxi for ca 30 kroner fra de fleste steder i Bangkok.

Thailænderne tror også på spøgelser og er ganske overtroiske, hvilket man kan se på amulet- markedet i det østlige Bangkok. Thaiernes version af buddhismen kaldes Therevada buddhisme, men det er kompliceret at redegøre for forskellene retninger i buddismen, men det er vigtigt at vide, at Dalai Lama ikke er overhovedet for de thailandske buddhister.

 Artiklen er skrevet af Morten Hamre

Nej tak - jeg vil ikke deltage