Solskinsrejser

Koh Phangnan

I begyndelsen af 1980’erne fandt en gruppe backpackere frem til øen Koh Phangnan i den Thailandske golf. Historierne gik om en ø med en særlig smuk strand formet som en halvmåne og en lokal fisker tog dem med. På Koh Phangnan fandt de rejsende en stadig uberørt paradisø med en fantastisk strand Had Riin (halvmåne stranden).

De opdagede at fuldmånen, set fra stranden, var større og smukkere end andre steder de havde været og for at fejre oplevelsen holdt de en mindre fest på stranden. Den tradition holdt ved og hver fuldmåne kom flere og flere forbi. I begyndelsen var det mest de lokale Thaier, men rygtet gik hurtigt blandt de rygsæk rejsende og festen blev hurtigt kendt som stedet at være i Thailand. I dag er Full Moon Party på Koh Phangnan blevet en kæmpe event som tiltrækker mere end 30,000 gæster hver måned.

Koh Phangnan ligger en god times tid i båd fra Koh Samui og de fleste der rejser hertil, vælger at tage et par dage til Koh Phangnan. Alle rejse agenter på Samui kan arrangere transporten og opholdet. Man kan vælge enten at tage den almindelige færge eller en speedbåd til øen.

Koh Phangnan er en flot ø med flere flotte strande, en del af dem kun tilgengængelige fra søsiden, som fx Bottle Beach. De fleste der kommer til Koh Phangnan bruger dog det meste af tiden i Had Riin på øens sydlige del, hvor der altid er en fest, også selvom det ikke er fuldmåne. Men der er altså flere andre strande der er værd at besøge.

Had Riin er langt fra en almindelig Thai by. Det er ikke her man skal tage hen, hvis man er ude efter en autentisk Thai oplevelse, men det er helt klart stedet hvor festen aldrig stopper.