Solskinsrejser

Trekking – en vigtig del af oplevelserne i Nordthailand

Nordthailands frodige natur med grønne rismarker, smukke bjerge, jungler, varme kilder, grotter og floder er for mange rejsende en af de væsentligste årsager til at besøge det nordlige Thailand. En af de bedste måder at opleve den thailandske natur er at booke sig en trekkingtur, der kombinerer jungle vandringer med forskellige aktiviteter som f.eks. rafting på floder, elefantridning og besøg i små landsbyer med etniske minoriteter, der lever i et med naturen. Men hvordan finder du frem til den bedste trekking tur for dig?

Hvad kræver det af kondition og alder – og hvad kan du forvente dig undervejs på en trekkingtur? Og er der tidspunkter på året, du bør lade være med at trekke? Det kan du læse om i dette indlæg.

En trekkingtur er for alle aldre – næsten. Jeg har selv trekket flere gange i Thailand både med børn fra omkring 10 år til ældre, der var godt over 70 år med stor ølmave, og tydeligvis nød alle turen og naturen. Thailandguiden vil dog fraråde at tage de mindste børn under 7 – 8 år med på trekking, specielt på de længere ture da det undervejs til tider kan være fysisk hård blot at bære sin egen bagage.

Et godt sted at få en ide om de smukke oplevelser, der venter dig, er  siden for Thailand Department of National Parks der beskriver alle Thailands 148 nationalparker både til lands og til vands.

Inden du booker en trekking tur er de thailandske årstider værd at have i baghovedet for sidst i regntiden – månederne september og oktober – er det knap så sjovt at være af sted, når junglen og naturen er helt smattet til i mudder med masser af myg  overalt og floder med så voldsom strøm at tømmerflåderne kæntrer igen og igen.

Hvad sker på en trekking tur?

Trekkingture foregår typisk på den måde, at man rejser 5 til 8 personer i en gruppe – men der kan også sagtens være flere rejsende.  Med på turene er trekkingguider, som får alting til at glide undervejs, det vil sige f.eks. padler tømmerflåderne, guider gennem junglen, laver teltopsætningen, madlavningen m.v. – de bedste af guiderne kan også fortælle om flora og fauna.

Turerne kan vare fra blot nogle enkelte dage til længere end en uge. Aktiviteterne undervejs er spændende – specielt hvis du ikke tidligere har været afsted på trekking før. At sejle på tømmerflåde mellem f.eks. høje limstensklipper eller ride langsomt gennem junglen højt til vejrs på en elefantryg er oplevelser, du vil huske.

Find den rigtige trekking tur for dig

På grund af de mange aktiviteter undervejs og blot det at finde vej gennem junglen skal en trekkingtur arrangeres gennem et rejsebureau. Mange danske rejsebureauer med rejser til Thailand kan arrangere en trekking og det kan være ganske underholdene og give god inspiration at “shoppe” rundt mellem de forskellige bureauer på internettet. Se dig godt for og find en tur, som passer til dine ønsker. Nogle ture er nærmest “overlevelsesture” med en uges tid sammen med Crocodile Dundee typer som trekking guider under yderst primitive forhold med telte i skoven og “hjemmestrikkede” bambusflåder til river rafting m.v. – mens andre ture er mere familiepræget med blot et par timers trekking og derefter besøg på en elefantskole.

Vores samarbejdspartner FDM Travel har med over 10 forskellige natur- og trekkingture noget for ethvert oplevelsesgen og alder. For de der gerne vil ud at bruge kroppen, kan du tage et kig på 3 dages turen Nordthailand for de aktive der starter ud med en cykeltur i et typisk thailandsk landområde med risproduktion, templer og små landsbyer. Herfra går turen videre gennem storslåede natur til nationalparken Sri Lanna og Mae Ngat søen, der ligger smukt omgivet af bjerge, hvor en sejlads med kajak venter. Den sidste dag fyldes for alvor i den traditionelle trekkingens tegn. Først med vandring gennem jungle og senere elefantridning. Også trekking ture for hele familien hvor du alligevel vil få et godt indtryk af Thailands storslåede natur kan du booke gennem FDM Travel, her kan f.eks. 2 dages turen Chiang Dao – Familievenlig trekking have interesse.

Der er morgenbadning af elefanter i en elefantlejr først på programmet, hvorfra turen går videre til de fantastiske Chiang Dao klipper og huler og en vandretur til landsbyen Palong. På anden dagen bruges dagens første timer med elefantridning og besøg i en lille Karen landsby, hvorfra turen forsætter af Ping floden på simple tømmerflåder tilbage mod Chiang Mai, inden dagen afsluttes med et besøg i en orkide farm (Thailands national blomst).

Du behøver ikke at bestille din trekkingtur gennem et dansk rejsebureau, men kan vente til du kommer til Thailand, hvor du i de største byer som f.eks. Chiang Mai og Chiang Rai, kan finde et rigt udbud af forskellige trekkingture. Dog skal du være opmærksom på, at turerne er af meget svingene kvalitet og det er vigtigt, at du hos bureauet tjekker de helt basale ting; guidernes erfaringer, gruppestørrelsen og de fysiske krav.

Nej tak - jeg vil ikke deltage