Solskinsrejser

Guide til Kreta

Moussaka, lokal vin, azurblåt vand, hyggelige strandpromenader og børnevenlige strande. Der er mange gode grunde til, at Kreta har været blandt danskernes absolut foretrukne rejsedestinationer de sidste mange årtier. Og i denne guide tager vi solcreme, shorts og solbrillerne på og dykker ned i, hvad det mon kan skyldes.

Find din rejse til Kreta her

Kreta er den største græske ø, og den er tilmed den femtestørste i hele Middelhavet. Kreta fungerer i mange henseender selvstændigt, og de lokale indbyggere, som kaldes kretensere, ser da også først og fremmest sig selv som sådan, og dernæst som grækere.

Kreta er en aflang ø med et areal på omtrent 8.336 kvadratkilometer og et befolkningstal på ca. 650.000, hvoraf langt størstedelen er græske statsborgere. Kreta er opdelt i 4 administrative præfekturer eller regioner, henholdsvis Chania, Rethimno eller Rethymnon, Lasithi og Iraklio eller Heraklion.

Der findes to primære lufthavne på øen – nærmest i hver sin ende. Den ene befinder sig i Chania, som ligger på Kretas vestlige del og er øens andenstørste by. Den anden lufthavn ligger i Heraklion på den mere vestlige del af øen. Heraklion er Kretas administrative hovedstad.

Kreta har en lang og dramatisk historie, og flere forskellige herredømme og befolkninger har hersket over den lille middelhavsø gennem tiderne. Både historien, kulturen og de mange oplevelser på øen ser vi meget mere på igennem denne guide. God fornøjelse.

Find din rejse til Kreta her

Top 10 seværdigheder og oplevelser på Kreta

Selvom Kreta er en forholdsvis lille ø, så er den alligevel tilpas stor nok til, at der venter masser af oplevelser og spændende seværdigheder forude. Når du rejser til den græske ferieø, kan du både opleve smuk natur og gammel historie, men du har også mulighed for mere aktive oplevelser såsom dykning og vandsportsaktiviteter såvel som vandreture gennem den sagnomspundne Samaria-kløft.

I dette afsnit gennemgår vi en god række af de mest populære og interessante oplevelser og seværdigheder, som du og familien kan give jer i kast med på jeres næste ferie i det græske øhav.

#1 – Ano Voúves

Vi lægger listen ud med en ret så mærkværdig seværdighed – nemlig verdens ældste oliventræ. Tager du til området en anelse syd for Kolimbári, så finder du bjergsiden med byen Ano Voúves. Foruden byen byder denne bjergside også på et af de mest dækkede områder af oliventræer på øen, hvor samtlige kvadratmeter ledig jord og land er dækket af oliventræer. Og selvom Kreta er hjemsted for omtrent 34 millioner oliventræer i alt, så er dette alligevel et noget særligt syn.

I byen Ano Voúves skulle verdens ældste oliventræ efter sigende befinde sig. Træet er enormt og har en omkreds på intet mindre end 13 meter. Ifølge historierne og forskningen skulle det ældgamle oliventræ være mindst 4.000 år gammelt. For at gøre turen og oplevelsen endnu mere fyldt af seværdigheder, så har netop dette oliventræ inspireret til opførelsen af et museum i Ano Voúves, som udelukkende handler om og er dedikeret til oliventræet og oliven generelt.

Find din rejse til Kreta her

#2 – Knossos

Syd for Kretas største by, Heraklion eller Iraklion, finder du det tusindår gamle palads, Knossos. Knossos er flot bevaret, og selvom det minoiske palads skulle være opført og stå færdigt ca. 2.000 f.Kr., så er det stadig muligt tydeligt at se, hvordan det gamle murværk og søjlerne har set ud og prydet landskabet for mange, mange år siden.

Knossos er en af Kretas absolut største seværdigheder, og hvert eneste år flokkes turister til for at opleve de gamle ruiner af bygningsværket og den spændende historie om området. I bronzealderen var paladset et af de absolut mest luksuriøse og imponerende bygningsværker i hele Europa, og i sin oprindelige anvendelsestid havde det intet mindre end 1.400 værelser. De primære bygninger og dele af paladset var og er stadig øst- og vestfløj, som byder på smukke arkitektoniske finesser, detaljer og flotte malerier direkte på bygningen.

Knossos er en af Kretas absolut største seværdigheder

Knossos er en af Kretas absolut største seværdigheder

#3 – Markedshallen i Chania

Selvom Chania hverken størrelsesmæssigt eller administrativt er Kretas hovedstad, så lokker den populære ferieby alligevel både mange lokale og udenlandske turister til. Og en af de mere aktive og samtidig fascinerede seværdigheder i Chania er byens markedshal.

Den gamle markedshal, som ligger lige på grænsen mellem Chanias nye og gamle bydel, er formet som et stort kors set ovenfra. Inde i markedshallen finder du et utal af spændende boder og små butikker, samt et par enkelte tavernaer og caféer, hvor du kan nyde lidt lækre anretninger sammen med lokale og andre turister. Selvom du kan finde souvenirs og tingeltangel på markedet, så er det helt klart friske fødevarer, som primært præger billedet. Du finder således alt fra velduftende grøntsager, frugter og oste til frisk fisk, kød og krydderurter.

Find din rejse til Kreta her

#4 – Samaria-kløften

Hvis du er til natur, motion og oplevelser ud over det sædvanlige, så vil en vandretur gennem Samaria-kløften være et godt bud, når du besøger Kreta. Den 18 kilometer lange kløft lokker hvert år tusindvis af mennesker til, som tager den 6-8 timer lange gå tur igennem kløften.

Samaria-kløften er den største kløft i Europa, og den er i dag betragtet som en nationalpark, hvor du vil opleve masser af spændende planter og dyr på din vej gennem kløften. Turen strækker sig fra Omalós-højsletten midt i Lefká Óri og ca. 16-18 kilometer ned til havnebyen Agía Rouméli, hvor kløften også munder ud i det azurblå vand i Det Libyske Hav.

Et af de store højdepunkter for mange vandrere, som tager turen gennem den populære og smukke kløft, er den såkaldte jernport. Jernporten, som den populært kaldes, er et punkt på turen, hvor kløften kun er 3 meter bred, mens klippevæggene hæver sig 300 meter op over hovedet på dig på hver side.

#5 – Preveli-klostret

Er du mere kulturelt og historiske interesseret, så vil du med sikkerhed nyde et besøg ved Preveli-klostret. Klostret består som udgangspunkt af 2 klostre, som ligger omkranset af De Hvide Bjerge på den sydlige del af øen – nærmere bestemt syd for byen Rethymnon.

De to klostre hedder hhv. Saint John the Babtist-klostret og Saint John the Theologian-klostret, hvoraf kun det sidstnævnte er i aktiv brug den dag i dag. Klostrene byder på smukke bygninger og arkitektoniske finurligheder, som pryder bjergsiderne på det sydlige Kreta ned mod Middelhavet.

Når du lægger vejen forbi Preveli-klostret, så finder du foruden den smukke natur og de historiske bygninger også et museum, som formår at vise klostrets noget besynderlige historie. Museet har også en unik samling af kunstgenstande, beklædningsgenstande, kors og smukke ikoner fra op gennem tiderne. Blandt de mange flotte genstande med hver sine fortællinger finder du også det populære Benediction Cross. Korset er hele 50 centimeter højt og har for mange år siden været brugt som opmuntrende og spirituelt vejledende pejlemærke i krige, hvor det er blevet båret forrest som en slags fane.

Find din rejse til Kreta her

#6 – Sitia på Østkreta

Kreta er generelt set en rolig og idyllisk ø. Dog vil du selvfølgelig opleve et mere hektisk liv i de større byer end ved de mindre land- og havnebyer. Sitia er et rigtig godt bud til dig, som ønsker at nyde det rolige byliv på i mindre facon.

Sitia ligger på den østlige del af øen, ca. 70 kilometer øst for Ágios Nikolaos. I byen finder du både små snoede trappegader, hyggelige gyder og en smuk strandpromenade med masser af blomster og planter. Sitia kaldes også ’Den Hvide By’ grundet den arkitektoniske rolige, hvide stil, som går igen i stort set alle bygninger og huse i den lille kystby.

Du kan gå en afslappende tur langs promenaden, hvor du finder en række charmerende små caféer og tavernaer, hvor de lokale ældre tager den med ro i skyggen med et spil backgammon eller skak. I Sitia kan du suge det græske øliv til dig på den måde, det bør gøres.

#7 – Dykning og snorkling

Skal der ske noget anderledes og spændende, når du er på ferie, så er Kreta også et oplagt sted for såvel dykning som snorkling afhængig af dit niveau og dine ønsker. Der er gode dykkerforhold nærmest alle steder på øen, og det er samtidig tilladt at dykke og snorkle langt de fleste steder rundt om Kreta.

Kreta har varmt og mildt vand hele vejen rundt om sig, og du vil opleve en høj og god sigtbarhed, når du kaster dig ud i bølgerne for at se nærmere på det mangfoldige liv under havoverfladen. Kommer du ud over sandbunden, vil du finde den stenbelagte havbund med næsten ingen strøm, som giver optimale rammer for gode dykkeroplevelser med masser af forskellige fisk og planter.

Du har mulighed for at dykke og snorkle på egen hånd, eller du kan tage på en tur ud med en af de mange både, som arrangerer dykker- og snorkelture fra de fleste mellemstore og større kystbyer.

Find din rejse til Kreta her

#8 – Rethymnon

Ganske vist er Chania og Heraklion de to største byer på Kreta, som nærmest ligger i hver sin ende af øen – men midt på Kreta finder du Rethymnon, som er øens 3. største by med ca. 27.000 indbyggere. Rethymnon har historie, som kan spores helt tilbage til omkring 1.500 år f.Kr. Du finder også hurtigt en lang række historiske bygninger og konstruktioner i byen, som bevidner den gamle og lange historie.

Historien har også båret en del forskellig kultur og arkitektur med sig op gennem tiderne. Dermed har du mulighed for at få et smukt indtryk af venetiansk såvel som tyrkisk og græsk arkitektur, når du besøger den rolige, hyggelige og samtidig livlige havneby midt på Kreta.

Rethymnon ligger smukt placeret for foden af det store Ida-bjerg, hvor Middelhavet bugter sig ind og ud langs byens egen kystlinje. I Rethymnon finder du en række historiske seværdigheder, hvoraf den største og mest kendte nok må siges at være Fortezza-borgen, som hiver dig flere hundrede år tilbage i tiden. Borgen var oprindeligt opført for at holde byen sikker fra den berygtede pirat, Barbarossa.

I dag tjener den dog et noget mindre krigerisk formål og kan således byder gæster inden for til et lille spændende, arkæologisk museum. I borgens gård finder du den gamle og velbevarede Rimundi-fontæne. Er du til mere liv, caféer, strandrestauranter og shopping af tøj, tasker og souvenirs, så kan Rethymnon også levere gode muligheder på disse områder.

#9 – Elafonissi

Har du nogensinde dyppet dine tæer i turkisblåt vand midt i en lyserød lagune? Hvis ikke, så har du muligheden for at gøre netop dette på den verdenskendte Elafonissi-strand på Kreta.

Elafonissi ligger på den sydvestlige kyst på Kreta, og blandt de 150 kilometer sandstrande, du finder på øen, er denne strækning den absolut smukkeste og mest velrenommerede. Elafonissi-stranden byder på azurblåt hav med behagelige temperatur, og ikke mindst byder den på en helt lyserødt-udseende sandstrand grundet de lyserøde muslingeskaller i området.

Stranden er officielt blandt Europas allerbedste sandstrande og Grækenlands og Kreta absolutte favorit. I lagunen vil du opleve lavt og lunt vand, som samtidig gør stranden til et oplagt sted at tage selv de mindste børn med på tur. Trasker du et par hundrede meter ud i det klare vand, finder du et helt rev af gode snorkelmuligheder.

Du kan leje en bil og køre til Elafonissi-stranden på egen hånd, og alternativt afgår der dagligt bus- og bådture fra diverse populære turistbyer på øen.

Find din rejse til Kreta her

Elafonissi ligger på den sydvestlige kyst på Kreta

Elafonissi ligger på den sydvestlige kyst på Kreta

#10 – Agia Sofia-grotten

Kreta er en utrolig smuk, betagende og frodig ø med masser af spændende kultur og historie. Og selvom vi opfordrer dig til at udforske videre på egen hånd, så må vi stoppe listen et sted. Og dette bliver med den kendte og populære turistattraktioner, Agia Sofia-grotten.

For at komme til den smukke drypstensgrotte, skal man køre til den lille landsby Topolia, som ligger omtrent en times kørsel væk fra de større turistområder – nemlig i den vestlige del af De Hvide Bjerge.

Topolia, som er en hyggelig by i sig selv, byder samtidig på den historiske grotte opkaldt efter Agia Sofia, som tilmed har fået en lille kirke ved grottens indgang opkaldt efter sig. For at nå helt frem til grotten skal du først på en mindre ekskursion. Du skal igennem Topoliano Farangi-kløften, som er små 1,5 kilometer lang.

Når du når frem til grotten og træder indenfor, vil du blive mødt af et smukt drømmesyn af de mange farverige drypsten, som fylder loft og vægge i den 20 meter høje og 70 meter brede grotte. Undersøgelser har påvist, at grotten faktisk har været beboet helt tilbage i neolistisk tid, hvorfra man netop har fundet potteskår og lignende redskaber, som underbygger tesen om beboelse helt frem til romersk tid.

Find din rejse til Kreta her

Populære feriedestinationer på øen

Når du rejser til den lille græske perle, som Kreta er, har du mulighed for at bo et utal af steder. Det afhænger selvfølgelig lidt af ønsker og præferencer, men der er nærmest uendelig muligheder. I dette afsnit kigger vi kort på 4 af de mest populære steder at bo på øen.

Du har selvfølgelig rig mulighed for at afvige fra de nedenstående 4 byer og booke dig ind på hoteller eller i ferielejligheder i nogle af de mere afsides steder rundt om på øen. Vær blot opmærksom på, at hvis du ønsker at have de fleste former for aktiviteter og seværdigheder samlet i mere eller mindre ét område, bør du have din base i en af de større byer.

De 4 mest populære byer på Kreta er:

  • Chania – Chania ligger på den vestlige del af øen og er med sine ca. 55.000 indbyggere Kretas andenstørste by. På kystlinjen vest for Kreta finder du en håndfuld populære turistområder såsom Platanias og Kata Daratso. Chania har en nyere bydel med forretninger, banker osv., samt en gammel bydel med hyggelige caféer, små smalle gader og den smukke venetianske havn.
  • Heraklion – Heraklion eller Iraklion er Kretas administrative hovedstad og har i hele sit regionale område ca. 305.000 indbyggere boende fast. Byen har en lang og gammel historie med et vist krigsplaget ry, og både venetianerne og tyrkerne har kæmpet om øen og den strategiske by ad flere omgange. I 1897 fik byen sit gamle og unikke navn tilbage efter frigørelsen fra Tyrkiet.
  • Rethymnon – Rethymnon er øens tredjestørste by med ca. 27.000 indbyggere. Byen ligger mere centralt placeret på den nordlige kystlinje ned Chania, dog stadig overvejende most vest. Rethymnon byder på såvel sandstrande som hyggelige restauranter, gamle museer og et aktivt natteliv.
  • Sitia – Sitia bliver også kaldt ’Den Hvide By’, og den byder på et idyllisk og mere roligt Kreta. Byen tager sig ud som en mindre oase midt i det rå og vilde landskab på den østlige spids af øen, hvor små trappegader og hyggelige strandpromenader pryder bybilledet.

Vær eventuelt opmærksom på, hvor du flyver til, når du booker din rejse med hotel eller privat lejlighed, da Kreta har to lufthavne i hhv. Chania og Heraklion.

Find din rejse til Kreta her

Priser på Kreta

Priserne på Kreta er billigere end i Danmark over hele linjen. Hvad enten du rejser dertil på ferie eller ønsker at bo dig fast i en kortere eller længere periode, så vil du opleve lavere leveomkostninger end herhjemme i Danmark.

Valutaen på Kreta er Euro ligesom i resten af Grækenland, og du har nem adgang til hæveautomater rundt om i de større byer på øen. De fleste restauranter, forretninger og supermarkeder tager også imod internationale betalingskort efterhånden. Dog kan det være fornuftigt at have vekslet nogle kontanter hjemmefra, så du har lidt til diverse små båder, taxature og lignende.

Herunder kan du se vejledende prisforskelle mellem gængse varer og ydelser i hhv. Chania og København. Vær opmærksom på, at priserne netop er vejledende, og du kan derfor opleve små forskelle enkelte steder.

Generelle priser på varer og ydelser i København:

  • Måltid på billig restaurant: DKK 120,00
  • Halvliters fadøl: DKK 45,00
  • 1 kg kartofler: DKK 11,00
  • Taxa pr. kørt km: DKK 15,00
  • En pakke Marlboro-cigaretter: DKK 44,00

Generelle priser på varer og ydelser i Chania:

  • Måltid på billig restaurant: DKK 67,00
  • Halvliters fadøl: DKK 29,00
  • 1 kg kartofler: DKK 6,00
  • Taxa pr. kørt km: DKK 6,00
  • En pakke Marlboro-cigaretter: DKK 30,00

Af yderligere prisforskelle kan nævnes, at forbrugerpriserne i Chania generelt set er ca. 39% billigere end i København. Hvad angår lejepriserne er Chania ca. 80% billigere end København, mens restaurantpriserne også ligger ca. 53% under priserne i den danske hovedstad.

Find din rejse til Kreta her

Den græske mad

Det kretensiske køkken minder i mange henseender om det græske køkken, som du måske allerede kender lidt til. I dette afsnit ser vi nærmere på nogle af de klassiske retter, hvoraf nogle stemmer overens med madkulturen på fastlandet, mens andre måske er nye og anderledes for dig.

Hvad angår lighederne, så vil du typisk blive præsenteret for de græske klassikere såsom moussaka, tzatziki og grillet lam, når du ligger vejen forbi de hyggelige restauranter på den største af de græske øer, Kreta. Moussaka anses af nogle som det græske og kretensiske køkkens pendant til italienernes lasagne. Dog er pastapladerne udskiftet med aubergine eller kartoffel.

Foruden moussaka er også tzatziki svært at undgå på menukortet eller som appetizer på de fleste spisesteder på Kreta. Den populære hvide ret består af frisk græsk yoghurt, hvidløg og agurk, og den serveres typisk som tilbehør til en hovedret eller sammen med et stykke knasende friskbagt brød til forret.

Kreta udmærker sig dog også med nogle lidt anderledes og særegne retter, som det græske fastland ikke i samme omfang tilbyder. Særligt snegle tilberedt på forskellig vis er en fast del af den kretensiske madkultur. Har du ikke før stiftet bekendtskab med denne ret, så kan du passende få en god første oplevelse med specialiteten midt i det græske øhav.

Hvad angår drikkevarer, så vil du på Kreta typisk blive mødt af en af to klassiske græske og kretensiske spiritusser. Raki er en anislikør, og det er faktisk kun på Kreta, at denne traditionelle drik går under navnet raki – andre steder kaldes den bl.a. tsipouro eller tsikoudia. Da Raki er en rimelig krads og stærk likør, vil du måske hellere overveje at smage en ouzo, som i højere grad er en traditionel græsk drik. Mens raki oprindeligt var af tyrkisk oprindelse, kan grækerne selv prale af den mere milde ouzo, som dog stadig er en stærk likør – også lavet på anis.

Har du lyst til at glas vin til din mad under de lune himmelstrøg, så kan du prøve dig frem de lokale vine, herunder den velsmagende og populære Restina. Restina-vinen har både en duft og en rund smag af harpiks, og den supplere de fleste kretensiske og græske retter ganske vel.

OBS: Hvis du har småbørn med på ferien, så vær opmærksom på forskellene mellem dansk og græsk madkultur. I de fleste turistede områder af øen sørger restauranterne og de øvrige spisesteder for at følge turisterne vaner, og de holder dermed åbent det meste af dagen. Men hvis det bliver mere lokalt, så kan du godt komme ud for restauranter, som først åbner omkring kl. 19. Tilsvarende spiser de lokale typisk ingen reel morgenmad, og frokosten indtager de som regel først efter kl. 14. Har du små børn, kan det derfor være en fordel at tage højde for dette, så du kan handle lidt ind på forhånd.

Find din rejse til Kreta her

Vejret på Kreta året rundt

Kreta er en vaskeægte solskinsø, og du er sikret varme temperatur, varmt badevand og masser af sol i det meste af sommerhalvåret. Det milde middelhavsklima, som Kreta har, bevirker dog samtidig, at vinterhalvåret aldrig bliver helt så barskt, som vi kender det herhjemme fra Kreta.

Når foråret går i gang omkring april, går der ikke længe, før temperaturerne i dagtimerne sagtens kan snige sig op på de 30 grader eller derover, mens nattetemperaturen i sommermånederne typisk ligger på mindst de 20 grader. Sidstnævnte er også grunden til, at du altid lige bør tjekke, om dit udsete hotel eller ferielejlighed har aircondition – det plejer dog ikke at være noget problem at finde.

Afhængig af hvor på øen, du befinder dig, kan vejret være en smule omskifteligt. De høje bjerge kan medføre nedbør og blæst, men det rammer sjældent de solrige badestrande og byerne langs kysten gennem sommerhalvåret.

Det gode sommervejr fortsætter som regel et godt stykke ind i de første efterårsmåneder, hvormed det også typisk er muligt at tage på en lun badeferie helt hen i skolernes efterårsferie.

Gennemsnitlige dagtemperaturer på Kreta året rundt:

  • Vinter (december, januar og februar) – 16,66 grader
  • Forår (marts, april og maj) – 20 grader
  • Sommer (juni, juli og august) – 28,33 grader
  • Efterår (september, oktober og november) – 24 grader

Gennemsnitlige vandtemperaturer på Kreta året rundt:

  • Vinter (december, januar og februar) – 16,66 grader
  • Forår (marts, april og maj) – 17 grader
  • Sommer (juni, juli og august) – 23,66 grader
  • Efterår (september, oktober og november) – 23 grader

Gennemsnitlige antal daglige solskinstimer på Kreta året rundt:

  • Januar – 3
  • Februar – 5
  • Marts – 6
  • April – 8
  • Maj – 10
  • Juni – 12
  • Juli – 13
  • August – 12
  • September – 10
  • Oktober – 6
  • November – 6
  • December – 4

Som du kan se af ovenstående lister, er der varmt vejr og behageligt lunt badevandstemperaturer det meste af sommerhalvåret. Er du til sol, strand, sand og vand, så kan du med fordel rejse til Kreta efter skolernes sommerferie, hvor priserne på fly og hotel oftest daler en del, og dermed spare en pæn portion penge.

Find din rejse til Kreta her

Strande på Kreta

Kreta er en kulturel, historisk og naturmæssig interessant rejsedestination. Ikke desto mindre er den først og fremmest en ø, som lokker tusindvis af sol- og badeglade gæster til hvert eneste år. Der er med andre ord tale om et oplagt sted for en god og solid badeferie med alt, hvad dertil hører.

Og hvis du rejser til Kreta for bl.a. at få sand mellem tæerne og lade dig flyde rundt i det azurblå Middelhav, så er der masser af gode muligheder, hvad angår strande på den græske ø.

I dette afsnit tager vi et nærmere kig på nogle af de mest populære og smukke strande på Kreta. Du vil som regel blot bade på den strand, der ligger tættest på, hvor du bor. Dog kan nogle af strandene på listen være en dagstur værd for at besøge – det gælder f.eks. Elafonissi-stranden, som vi også har været lidt inde på tidligere i denne guide.

#1 – Georgioupoli

Hvis du bor tæt på enten Chania eller Rethymnon, og du ønsker at komme lidt væk fra de mest turistplagede strande, så er Georgioupoli et besøg værd. Stranden breder sig over et par kilometer og ligger ca. i midten mellem de to større byer, og på Georgioupoli strand vil du typisk være i selskab med lokale kretensere og i mindre grad andre turister. Stranden er børnevenlig og bugter sig ind og ud hen ad kysten.

Find din rejse til Kreta her

#2 – Makrygialos

Hører du derimod til den del af danskerne, som holder af at rejse til den mere østlige del af øen, så er Makrygialos strand et oplagt sted at besøge. Vandet på den turisttomme strand bliver kun langsomt dybt, hvormed den er oplagt til børnefamilier med helt små børn. Makrygialos strand ligger på den sydøstlige del af Kreta – tilpas langt væk fra Heraklion, så du slipper for de helt store turiststrømme.

Makrygialos strand ligger på den sydøstlige del af Kreta

Makrygialos strand ligger på den sydøstlige del af Kreta

#3 – Elafonissi

Elafonissi stranden er så smuk og unik, at vi allerede har dedikeret et afsnit længere oppe i guiden til den. Stranden ligger på den sydvestlige del af Kreta, og du finder lyserødt sand og turkisblåt hav, så langt øjet rækker. Det er muligt at have små børn med på en tur til Elafonissi, da der er meget lavvandet et godt stykke ud fra kysten. Da området er rimelig populært blandt turister, der besøger øen, er der også mulighed for at købe snacks og drikkevarer fra enkelte boder og madvogne i området.

#4 – Falasarna

Falasarna stranden ligger på den nordvestlige del af øen. Her får du adgang til en stor og bred sandstrand, som ikke er særlig meget besøgt af turister. Du vil finde en del lokale i sommerhalvåret, men da selve sandstranden er så bred, som den er, har du altid mulighed for at finde et godt og roligt sted at lægge dig. Naturen omkring Falasarna er grøn og smuk, men samtidig vild og rå at kigge på. Det kan være en spændende kontrast til nogle af de andre mere typisk sandstrande på øen.

Find din rejse til Kreta her

#5 – Stavros

Drager du lidt vest for Chania, så finder du Akrotiri halvøen, som ligger smukt placeret ud for Stavros stranden. Stavros er en lang og behagelig sandstrand med masser af bade- og snorkelmuligheder. Sandet i denne bugt er fint og rart at gå, ligge eller sidde i, mens du nyder udsigten over Middelhavet og den store og specielle Akrotiri halvø. Stavros strand er særligt kendt, fordi den satte rammerne for optagelserne af slutscenerne i filmen ’Zorba – Grækeren’.

#6 – Sweetwater Beach

Sweetwater Beach er noget særpræget og skiller sig ud fra de øvrige strande på Kreta på ét væsentligt punkt – det er nemlig en nudiststrand. Sweetwater Beach ligger forholdsvis tæt på Chora Sfakion, som findes på sydkysten af Kreta. Vandet i bugten er ekstra klart og rent, hvilket lader sig gøre pga. de naturlige kildespring, som findes i klipperne omkring stranden. Det er muligt at bo i telt på eller tæt på stranden, og mangler vælger at benytte sig af denne mulighed samt muligheden for at opleve en naturistvenlig strand midt i Middelhavet.

#7 – Vai Beach

Hvis du ikke er bange for at dele sandkorn og bølger med masser af andre turister, så finder du en af de absolut mest populære og smukke strande på Kreta på den nordøstlige del af øen – nemlig Vai Beach. Vai Beach, eller Vai stranden, er omkranset af hundredvis af flotte grønne palmer, som også er grunden til strandens kælenavn, nemlig ’Palmestranden’. Vai Beach er den absolut eneste palmestrand med omkringliggende palmeskov, der findes i hele Europa, hvilket gør den ekstra særlig. Stranden bugter sig i bløde, behagelig buer langs kysten, hvor de høje palmetræer får det hele til nærmest at se mere afrikansk end kretensisk ud.

Find din rejse til Kreta her

#8 – Frangokastello

Frangokastello stranden er en mere uforstyrret strand, som ligger på den sydøstlige del af Kreta. De fleste turister, som kommer dertil, besøger området pga. det gamle og historiske fort af samme navn. De fleste ekskursioner til fortet og området omkring byder dog også typisk på mulighed for at tage en slapper og dukkert i det azurblå hav og det fine, hvide sand. Vandet på Frangokastello stranden er særdeles rent og klart, hvilket giver en høj sigtbarhed og dermed oplagte betingelser for snorkling og dykning.

Frangokastello stranden med Frangokastello slottet i baggrunden

Frangokastello stranden med Frangokastello slottet i baggrunden

#9 – Preveli

På sydkysten – stort set stik syd for Rethymnon – finder du Preveli stranden. Preveli er et roligt område, der ikke er alt for stort, og stranden er typisk velbesøgt af udflugtsbåde og unge mennesker fra lokalområdet. Hvis du vil opleve Preveli stranden og de omkransende palmetræer under mere rolige og stille forhold, så er det en god idé at tage dertil lidt uden for den allerhøjeste turistsæson. Hvis du tager på tur til Preveli, kan du med fordel lægge vejen forbi det historiske og spændende Preveli kloster, som ligger en pæn gåtur fra selve stranden.

#10 – Plakias

Plakias er et smukt område, som ligger forholdsvis tæt på Preveli stranden, som hører blandt de flotteste strande på hele øen. Du skal dog være opmærksom på, at Plakias i de senere år har været underlagt nogle omfattende udbygninger, og sammenholdt med den store popularitet blandt lokale såvel som turister har dette resulteret i en rimelig overfyldt strand – i hvert fald i højsæsonen. Hvis dette ikke er noget problem for dig, så vil du med garanti nyde at slappe af i de smukke naturomgivelser ved Plakias strand. Har du behov for mere ro og stilhed, er det muligt er tage med en båd ud til det nærliggende Damnoni, hvor stranden om muligt er endnu smukkere og langt mindre fyldt op af mennesker.

#11 – Golden Beach

Vi runder listen over de bedste strande på Kreta af med en klassiker blandt danske turister såvel som turister fra resten af verden og ikke mindst de lokale på Kreta – nemlig Golden Beach. Golden Beach ligger små 4 km vest for Chania og er et særdeles populært sted at tage hen for turister såvel som lokale indbyggere i Chania og omegn. Stranden har fået sit karakteristiske navn grundet den flotte gyldne farve på sandet langs stranden. Det er som oftest lavvandet et godt stykke ud fra stranden, hvormed Golden Beach også er oplagt for børnefamilier.

Find din rejse til Kreta her

Kretas historie

Kreta har som ø været hjemsted for mennesker i exceptionelt mange år. Faktisk kan forskere datere menneskelig beboelse helt tilbage til stenalderen omkring 6000 år f.Kr., hvor befolkningen højst sandsynligt har været immigranter fra Lilleasien.

Op gennem tiden har forskellige folkeslag beboet den lille græske ø, men det er faktisk først fra omkring 1100 år f.Kr., at øen bliver græsk. Før da har den været centrum for det minoiske kongedømme, som bl.a. resulterede i smukke paladser og bygninger ligesom Knossos-paladset fra tidligere i guiden.

For at give en kort og præcis oversigt over de forskellige befolkningsgrupper og tider for disse på Kreta, får du her en enkel gennemgang:

  • Stenalderbefolkning: 6000-2800 f.Kr.
  • Minoisk tid: 2700-1400 f.Kr.
  • Den græske tid: 1100-71 f.Kr.
  • Den romerske tid: 70 f.Kr.-395
  • Den byzantinske tid: 395-1204
  • Den venetianske tid: 1204-1645
  • Den tyrkiske tid: 1645-1830
  • Selvstændighedsperioden: 1830-nu

Op gennem tiderne har Kreta været meget uroplaget og har samtidig været et militært mål, da øen har kunnet fungere som strategisk knudepunkt. Under Anden Verdenskrig var den lille græske perle bl.a. udsat for historiens allerførste luftinvasion. Det skete i løbet af maj 1941 under slaget om Kreta, hvor tyske lufttropper besatte øen. I 1945 blev Kreta igen befriet fra Hitlers styrker, da englænderne satte ind og vandt øen tilbage til Grækenland.

Siden da har der fortsat været magtkampe og sociale kampe i Grækenland generelt. Fra 1944-49 raserede en blodig og drabelig borgerkrig i hele Grækenland – Kreta blev dog heldigvis ikke ramt af denne, og øen var således uberørt af stridighederne mellem kommunisterne og den græske højrefløj.

Efter at størstedelen af kommunisterne fortrak til Albanien, var Grækenland fortsat plaget af uro og optøjer i de følgende 20-25 år. I denne periode kæmpede landet bl.a. med skiftende højrefløjsregeringer, juntastyre (oberstregime), kampe mod monarkiet osv. Det blev til sidst så grelt, at Kong Konstantin og Anne Marie flygtede ud af landet i år 1967. Monarkiet blev efterfølgende afskaffet efter en folkeafstemning i 1974.

Siden da har landet og herunder altså også Kreta gennemgået nogle andre væsentlige omlægninger – bl.a. blev nationen medlem af EU (dengang EF), og i 1981 kom det socialistiske parti PASOK til magten med Andreas Papandreou i spidsen.

Find din rejse til Kreta her

Læs yderligere

Læs om Chania. Den største by på Kreta.

Læs også vores overordnede artikel om Grækenland, vores artikel om hovedstaden Athen, samt vores mange gode guides til de andre græske øer. Find links herunder: